VEDTÆGTER FOR HUMLEBÆK TENNISKLUB
§ 1
Klubbens navn er Humlebæk Tennis Klub. Foreningen er hjemmehørende i Fredensborg Kommune.
§ 2
Klubben har af Fredensborg kommune fået dispositionsret over tennisbanerne
ved Bjerre Strand og en del af lokaliteterne i Bjerrehus.
Klubbens formål er at skabe de bedst mulige vilkår for klubbens medlemmer m.h.t.
tennisspillets udøvelse og mulighed for dygtiggørelse. Dette skal gælde for alle aldersgrupper og for alle spillekategorier.
§ 3
Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned. Generalforsamlingen skal indkaldes med 14 dages varsel på følgende måde
- ved annoncering i en eller flere lokalaviser, og
- på klubbens hjemmeside
Den ordinære generalforsamling har følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Kassererens beretning
- Beretning fra udvalg o.l.
- Valg af bestyrelse
- Valg af revisor
- Indkomne forslag
- Evt.
Alle medlemmer af klubben, der inden generalforsamling er fyldt 15 år, har personlig stemmeret, og afstemningerne afgøres ved simpelt stemmeflertal.
Forslag til ændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
§ 4
Bestyrelsen består af mindst 5 og højest 7 medlemmer”
Bestyrelsen vælges af den ordinære generalforsamling for 2 år af gangen og halvdelen af bestyrelsens medlemmer er på valg hvert andet år.
Udtræder et medlem af bestyrelsen, kan denne supplere sig med et andet medlem indtil næste generalforsamling.
§ 5
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed udgør formandens stemme udslaget. På første møde efter generelforsamlingen mødes bestyrelsen, fordeler arbejdet mellem sig og vælger formand. Senest på dette møde nedsættes stående udvalg for perioden indtil næste generalforsamling.
§ 6
Bestyrelsen forestår klubbens ledelse, repræsenterer klubben i alle forhold og er bemyndiget til i enhver henseende at handle på klubbens vegne.
De enkelte bestyrelsesmedlemmer er berettiget til at handle og disponere over klubbens midler i den udstrækning, som det hverv, de har fået tildelt af klubbens bestyrelse, berettiger dem til.
Herudover tegnes klubben af formanden sammen med et medlem af bestyrelsen.
§ 7
Klubbens regnskabsår følger det kommunale regnskabsår, der er kalenderåret.
Kontingentperioden er den samme som regnskabsåret. Kontingentet fastsættes af bestyrelsen under hensyn til klubbens økonomi.
§ 8
På den ordinære generalforsamling vælges revisor, der fungerer i 2 år ad gangen. Hvis revisoren aftræder i perioden, udpeges en ny af bestyrelsen.
§ 9
Bestyrelsen udarbejder ordens- og tegningsregler for klubhusets og banernes benyttelse. Reglerne opslås på tavlen i klubhuset.
§ 10
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil eller når mindst 10 % af medlemmerne fremkommer med en skriftlig begæring derom, ledsaget af oplysninger om forhandlingsemne.
Bestyrelsen er pligtig inden 8 dage efter modtagelsen af en sådan skrivelse skriftligt at indkalde medlemmerne til ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel. Indkaldelsen skal bilægges ovennævnte skrivelse.
§ 11
Nedlæggelse af klubben kan ske på en ordinær generalforsamling, hvor mindst 75 % af medlemmerne er til stede, og hvor mindst 75 % af de tilstedeværende stemmer for en nedlæggelse af klubben.
Opnås et sådant flertal ikke på en beslutningsdygtig generalforsamling, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med nævnte stemmeflerhed, uden hensyn til de fremmødtes antal.Nedlægges klubben, tilfalder foreningens midler - såfremt sådanne forefindes - til et for sporten i Humlebæk fremmende formål f. eks. Humlebæk Forenede Sportsklubber.
Substitiært til Dansk Tennis Forbund.
---000---
Vedtaget på generalforsamlingen februar 1994
Revideret februar 2004, februar 2009 og februar 2011.